KULTUR

Den første store udstilling jeg var med til at sætte op, var Hommage á Toulouse-Lautrec på Trapholt i Kolding. Anledningen var 100 året for hans død hvor 100 plakatkunstnere fra hele verden havde lavet hver deres plakat, som en hyldest til den afdøde kunstner.

Det var med ærefrygt jeg stod med de ægte Toulouse-Lautrec litografier og det var en udfordring at få den passet ind sammen med de nutidige værker!

Men det lykkedes og det lykkedes åbenbart så godt, at det blev til 3 store udstillinger mere for Trapholt. Se mere om dem herunder. Siden har jeg arbejdet med flere andre kulturinstitutioner b.l.a. Koldinghus og Svendborg Museum.

Andre kulturinstitutioner som biblioteker og det naturhistoriske museum Naturama, har jeg også hjulpet. Se hvordan jeg øgede omsætningen i museets café med 75% uden at udvide.

Ring +45 1610331 eller skriv hvis jeg også skal hjælpe dig

 



RINGE BIO

Det har været en stor udfordring at nyindrette en 100 år gammel biograf, så den blev udstyret med topmoderne teknik uden at miste den særlige stemning der kendetegner en antikvitet! Arkitekt Steffen Søby stod for udformningen af bygningen og tog mig med som indretningsarkitekt.

  •  

    Se mere >>>

    Ombygningen betød at selve salen blev forsynet med skråt gulv, så der blev plads til en café under gulvet i den høje ende. Det havde biografen ikke haft før og samarbejdet med den frivillige forening der driver stedet, gik igang. Projektet blev afsluttet og indvielsen i december 2016 markerede samtidigt 100 års jubilæet.

     

    Se mindre <<<

 



KOLDING TEATER

Comwell Kolding Teater

Inde: Farvesætning, belysning, møblering og ny skiltning i foyer, garderobe og teatersal.
Ude: Facaderenovering. Ny skiltning.

Kolding Teater er bygget sammen med konferencehotellet Comwell som administrerer og anvender salen, når den ikke fungerer som teater.

  •  

    Se mere >>>

    Professor Poul Gernes satte oprindeligt farver på, men det meget larmende farvevalg gjorde det vanskeligt at tilpasse rum og lys de mange forskelligartede arrangementer, blandt andet bliver foyerområdet brugt til skiftende kunstudstillinger.

    I teatersalen dæmpede vi de gule, orange og pink farver, mens vi bevarede de grønne, blå og lilla og understøttede dem med flere nuancer. Mahognigulvet blev renoveret, der blev syet nyt scenetæppe i uld fra KVADRAT og indsat 800 nye stole fra HOWE.

    Teatret anvendes blandt andet til koncerter, messer, udstillinger, sport, selskaber og banketter. Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet. Klik på fotografierne til venstre for at se før- og efterbilleder i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



HOMMAGE Á TOULOUSE-LAUTREC . TRAPHOLT

100 kunstnere fra hele verden hyldede Henri Toulouse-Lautrec med en plakat i anledning af 100-året for hans død. De plakater fik plads på Trapholts særudstilling sammen med Toulouse-Lautrec-plakater fra Kunstindustrimuseets samling.

  •  

    Se mere >>>

    De originale plakater fra Kunstindustrimuseet måtte ikke udsættes for kraftigt lys så vi måtte blænde alle ovenlys i museets store særudstillingssal.

    For at skærme de gamle litografier byggede vi løse vinkelvægge der samtidig skabte en fornemmelse af at gå rundt i smalle gader. Sammen med det dæmpede lys gav det et næsten Parisisk miljø.

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra arbejdet med Toulouse-Lautrec-udstillingen i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



GERRIT RIETVELD . TRAPHOLT

Særudstilling af den hollandske møbeldesigner og arkitekts egne modeller, tegninger og prototyper.

Effekterne blev udlånt fra Gerrit Rietveld-museet i Holland, og kun de hollandske museumsfolk måtte røre dem.

  •  

    Se mere >>>

    Udstillingen skulle sættes op på rekordtid så vi havde kun kort tid til gøre rummet klar og få håndværkerne ud inden lastbilerne fra Holland begyndte at rulle ind.

    Jeg designede ud fra oplyste mål og fotografier af effekterne. De mange klenodier kom på plads efter planen - på nær en lampe som kun havde halvt så mange ledninger som oplyst, og derfor aldrig kom til at hænge ud for den blå cirkel vi havde malet som baggrund. Udstillingen afløste DesignKroppen og vi valgte derfor at bygge den nye udstilling op på grundelementerne herfra. Dermed sparede vi både tid og penge.

    Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet a/s

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Gerrit Rietveld-udstillingen i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



DESIGNKROPPEN . TRAPHOLT

Særudstilling om moderne design med udgangspunkt i menneskekroppen. Verdenskendte designere som Philippe Starck og Issy Miyake viste sammen med designere fra Designskolen Kolding værker og installationer med eksempelvis cykler, stole, proteser, tøj, fotokunst, tatoveringer og intimsmykker.

  •  

    Se mere >>>

    Mange forskellige kunstnere betyder mange forskellige værker (i eksempelvis størrelser, former, farver) der skal indgå i et samlet udstillingsdesign.

    En række skråstillede vægge blev bygget op i rummet. På de skrå vægge kunne vi hænge billeder og opsætte hylder, montrer og podier der matchede det enkelte værk. Ved at holde hele udstillings-designet i hvidt med grå skrift i skærefolie sikrede vi konsistens på trods af værkernes forskellighed.

    Udstillingen blev efterfølgende udlånt til Dansk Design Center i København.

    Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet a/s

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Designkroppen i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



HELEN CHATWICH . TRAPHOLT

Trapholt stod i 2005 bag en ganske særlig udstilling med den engelske avantgardekunstner Helen Chatwich.

Den nu afdøde kunstner fyldte særudstillingssalen på museet med værker som "Piss Flowers" som er gipsafstøbninger af tis i sne, en chokoladefontæne og kunstfotos af smukt arrangerede indvolde.

  •  

    Se mere >>>

    Men Chatwichs værker var meget store og da der var specifikke krav om sikkerhedsafstand ud for hvert kunstværk, var det svært at få puslespillet til at gå op på en måde, så gangarealerne blev tilstrækkelige.

    Jeg optegnede rummet og værkerne på millimeter, og fik placeret værkerne i forhold til hinanden så det gik op i en højere helhed, der tillod publikum at gå rundt mellem værkerne - uden at komme til at røre ved noget.

    Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet a/s

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Helen Chatwich-udstillingen i stort format.
    Fotografierne er fra opsætningen, ikke fra den færdige udstilling.

     

    Se mindre <<<

 



KOLDINGHUS

Koldinghus Historiecenter - en permanent udstilling om Koldinghus' historie.

Koldinghus er en fredet bygning så udfordringen var især at få indpasset udstillingen uden at overdøve eller ødelægge de fine rum. Vi skulle så vidt muligt undgå at lave huller i vægge og gulve. De hårde overflader gav akustiske problemer i museets biograf.

  •  

    Se mere >>>

    Sammen med arkitekterne Chris Fløe Svenningsen og Karsten Jensen blev rummene under de hvide hvælvinger i Koldinghus nordfløj omdannet til en udstilling som fortæller slottets historie ved hjælp af plancher, modeller, effekter og film. Min opgave bestod primært i at udforme de fritstående plancher sammen med museets folk. Dernæst skulle akustikproblemerne i biografen løses. Jeg valgte at gemme de lyddæmpende plader på bagsiden af lodrette paneler, hvor forsiden blev dekoreret med fotostat af forstørret kobberstik af Koldinghus.

    Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet a/s

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Koldinghus Historiecenter i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



NATURAMA CAFÉ

At skabe et moderne, attraktivt cafémiljø indenfor de eksist. rammer. Gerne med plads til flere besøgende og med bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Samtidig ville man gerne genbruge mest muligt af det eksist. inventar, nytænke menukortet og øge omsætningen for et minimalt budget.

  •  

    Se mere >>>

    Som det ofte sker, var der kommet flere og flere elementer til, uden at der overordnet var taget stilling til funktion, æstetik og helhed. Området var samtidigt et gennemgangsareal med flugtveje, der skulle overholdes. En række meget forskellige automater var opstillet uden sammenhæng og støjen fra disse generende gæsterne.

    Hovedgrebet i løsningen var at udnytte pladsen langs de store vinduespartier. Det blev gjort med specialdesignede, fastmonterede bænke og højborde, hvilket gav plads til 25 prs. ekstra. De eksist. bordstel fik de runde bordplader udskiftet med firkantede, så de kunne sammensættes til større borde. Automaterne blev indbygget i nicher. Alt sammen udført i den bæredygtige "træ"sort: Bambus.

    Bonusinfo: Omsætningen steg de 2 første måneder efter åbningen med 75% i forhold til året før.

    Se også Cafe Aroma

     

    Se mindre <<<

 



EGEBJERG MØLLE

Den gamle mølle ejes af et møllelaug - en forening som siden 80´erne havde arbejdet for at få nye vinger og ny hat på møllen. Men det endte i stedet med en ny glastop med områdets bedste udsigt og en udstilling om hvordan den sidste istid formede det sydfynske øhav og naturen i området.

  •  

    Se mere >>>

    Dansk Naturturisme kontaktede mig for at få hjælp til at få styr på udstillingens mange elementer: plancher, skiltning, belysning og effekter som stenprøver m.v. Hvordan skulle tingene fordeles? Hvordan fik vi ledt publikum rundt i en ubemandet udstilling? Og hvordan med holdbarheden når der skulle være fri adgang døgnet rundt og ingen opsyn?

    Løsningerne blev til i et tæt samarbejde mellem biologer, geologer, lauget, grafisk designer og jeg selv som udstillingsdesigner. De hvide sejl på 1. sal var inspireret af glaskuplen som Praksis Arkitekter havde designet. De skulle samtidig give en fornemmelse af is og belyses af blå spots. På 2. salen designede jeg en rund bænk af form som en møllesten. Den blev udført i massiv egetræ af en bådebygger på Drejø og sejlet til Svendborg. Plancher blev trykt på plexiglas og ophængt i wires.

     

    Se mindre <<<

 

Programmeret og hosted af nordicweb