café AROMA
KUNDE:
Café Aroma - et kommunalt projekt under lokalpsykiatrien i Svendborg Kommune (2010)
OPGAVE:
Indretning af cafe og butik samt design af logo i forbindelse med at cafeen skulle flytte til større lokaler.
UDFORDRING:
Café Aroma er en hensyntagende arbejdsplads for personer der er psykisk sårbare eller har en sindslidelse. Den kommende flytning gav generel bekymring, og mange frygtede at det ikke ville blive så hyggeligt i det store rum. Desuden skulle indrettes en butik i cafeen som især er kendt for egen friskbrændte kaffe.
LØSNING:
Allerførst designede jeg et nyt logo så cafeens grafiske udtryk matchede den indretning jeg havde i tankerne for rummet. Det store lokale indrettede jeg dels med eksisterende - og velkendte - møbler, dels med specialdesignet inventar. Møbelsnedker Mads Weiss fremstillede den kaffefarvede bardisk, hvide podier til butikken og en indbygget bænk langs endevæggen. Endevæggen blev også kaffefarvet, og dekorationen består af mange forskellige kaffekopper hængt op direkte på væggen. En billig løsning som inddrog cafeens brugere der var med til at dekorere.
Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Café Aroma i stort format.



