Belysning
-
Lys & skygge
Om lys er behageligt afhænger i høj grad om hvilke skygger det skaber. Lys og skygge skaber tilsammen en oplevelse af de rum vi opholder os i. Lysets vinkel, mængde og kvalitet afgør om vi oplever rummet som behageligt eller ubehageligt.
-
Naturligt lys
Når jeg arbejder med belysning af rum, tager jeg altid udgangspunkt i den måde lyset opleves i en skov. Den måde solens stråler filtreres gennem trækronerne og oplyser nogle områder mere end andre. Der skal ikke være lige meget lys overalt - det gælder også på arbejdspladser.
Øjets pupiller har bedst af at få motion, og det gør de bedst med en varieret belysning.
-
Lyset bestemmer formen
Det er lyset der bestemmer hvordan vi opfatter de ting vi ser. Retning, mængde, farvetone og hårdhed er nogle af de faktorer der spiller ind. Figuren er her belyst på fire forskellige måder med vidt forskellige resultater. Det handler om at vælge den helt rigtige løsning til opgaven.
-
Dårlig belysning
Her er det gået ud over et hotelværelse. Lampen fejler i sig selv ikke noget, men placeringen er helt håbløs. Den kan umuligt lyse rummet op, og selv om den kunne, ville den ikke give et behageligt lys. Det kræver viden om lys, at sætte de rigtige lamper op. Derfor kan det betale sig, at få professionel hjælp både til nybyggeri og renoveringer.
Med 30 års erfaring har jeg den viden der skal til, for at vælge den helt rigtige lyssætning.
-
Bedre lys ønskes
Det er ikke nok at sætte lamper op med en pære i. Det handler om lyskvalitet og lyset rettes mod de steder hvor der er brug for lys. Her lyser lampen op i loftet og patienterne i venteværelset skal være glade for det dagslys der kommer ind ad vinduerne - ellers så det sort ud!
-
Et hav af lamper
Udbudet af lamper har aldrig været større, men hvilken lampe skal du vælge? Mit råd er, at du holder op med at tænke LAMPER, og i stedet tænker LYS.
Hvad er det for noget lys du har brug for? Er det arbejdslys, spiselys, hyggelys, ganglys, læselys eller orienteringslys? Derefter kan du begynde, at finde de lamper, der opfylder dine behov.