Hvad siger kunderne?
-
Nyt køkken
Louise og Niels ønskede sig et nyt køkken i fransk landstil. Det fik de også, men ikke på den måde som de selv havde tænkt. Jeg talte dem fra at lave en uægte, fransk kulisse i deres dejlige danske hus fra 50´erne. Et nyt køkken er en stor investering, der skal holde i mange år, og modeluner kommer og går. Så i stedet skabte vi sammen et moderne, minimalistisk køkken, som klædte huset. Her kunne de så boltre sig med franske vintagefund, kurvestole og kirkestager.
“Tak fordi du forhindrede os i at dumme os! Vi elsker vores funktionelle dansk-franske køkken, og sætter pris på det hver eneste dag.”
Louise & Niels . Kolding
-
Bindingsværkshuset
I forbindelse med renovering af vort sommerhus på Langeland, søgte vi en indretningsarkitekt. Vi havde besøgt Naturama i Svendborg og lagt mærke til det gode cafémiljø. Da vi fandt ud af, at det var Susanne, som stod for indretningen, bestemte vi os for at kontakte hende. Det blev et godt møde, hvor hun lyttede intenst til vores tanker om huset. Derefter beskrev hun på en opmærksom måde de muligheder, som efter hendes mening fandtes i huset – ikke mindst hendes blik for omgivelsernes betydning for det indvendige, imponerede os.
Projektet har været fint og stramt styret, specielt har vi været glade for Susannes måde at håndtere de mange lokale håndværkere på for os. Vi har et meget travlt arbejdsliv, så her har hendes indsats været både nødvendig og meget tilfredsstillende. Vi har mødtes adskillelige gange i forløbet, da det har været vigtigt for Susanne, at vi var løbende orienterede og med i alle beslutninger.
Vi kan på det varmeste anbefale indretningsarkitekt Susanne Magelund!
Lars & Gabriella . Odense
-
Comwell Kolding
Direktør Hanne Gjørup Hansen . tidl. direktør:
Fornemmelse for indretning, smag, holdninger, overblik og indlevelse er nogle af de kvaliteter Susanne besidder. Vores mangeårige samarbejde (8 år) har givet mig mange gode timer og resultater, som jeg ikke selv ville kunne forestille mig mulige. Fra de helt små, men vigtige detaljer, til design og styring af omfattende værelsesrenoveringer og udvikling af nye konferencekoncepter, har det været en fornøjelse at arbejde sammen med Susanne om udvikling af vores store hus. Det har klart været pengene værd!
Mine varmeste anbefalinger.
-
Svendborg Bibliotek
Anne Gunnar . børnekulturkonsulent og børnebibliotekar . Svendborg Bibliotek:
Vores afdeling for de større børn hang overhovedet ikke sammen! Vi tog igen fat i Susanne, der tidligere har løst opgaven med at give musikbiblioteket et løft.
Resultatet blev et rigtig flot sofahjørne med vægpaneler, lamper og bord, en løsning for vores søge-PC, udstillingsreoler og borde med fine skamler. Alt sammen meget stilrent med afstemte farver som passer godt til vores målgruppe. Gennemtænkte løsninger som fungerer godt.
Vi får mange positive kommentarer fra brugerne og vi er så tilfredse med resultat og behandling, at hun allerede er igang med at skabe løsninger andre steder i biblioteket - med samme sikre hånd som altid!
-
Kruuse . Langeskov
Rikke Wagner HR Koordinator:
Det har været fantastisk inspirerende at arbejde sammen med en professionel indretningsarkitekt omkring indretning, og jeg synes du har været super god til at læse os. Det har lært os at være kreative på mange måder - også hvad økonomien angår ;-)
Jeg har også lært, at det kan betale sig at arbejde strategisk med indretning. Vi bruger alle dine input efterhånden som økonomien tillader det!
Tusind tak for hjælpen!
-
Faaborg-Midtfyn Kommune
Conny Elnegaard . Fuldmægtig Sundhed & Omsorg, Faaborg-Midtfyn Kommune:
Du nyindrettede hele vores administration og det har været alt arbejdet og alle pengene værd! Der er meget mere indbydende og flot her nu. Der er stor glæde med ombygningen og indretningen, det er virkelig blevet godt. Jeg vil huske på dit navn, hvis vi skulle få brug for en dygtig arkitekt i fremtiden.
Marianne Jessen . Boligadministrator Sundhed & Omsorg, Faaborg-Midtfyn Kommune:
Du skal vide, at du har gjort den helt store forskel i forhold til hvordan ”vores” hus er blevet indbydende og anderledes i forhold til andre administrationsbygninger. Du er så dejlig ”skæv” i din tankegang og tilgang. Håber vi på et senere tidspunkt vil få mulighed for at bruge din ekspertise igen.