Kommuner
-
Svendborg Rådhus
De fire udvalgsværelser bruges primært af byrådsmedlemmerne. Det blev min opgave at nyindrette lokalerne som blev ribbet totalt og opbygget på ny. Især med fokus på akustikdæmpning, som indgår både på gulv, loft og vægge. Se mere om akustikregulering.
-
Faaborg Midtfyn
Ældre & Handicap afdelingen holdt til i et 400m2 stort lokale hvor fire teams og besøgende borgere skulle fungere sammen. Der var mange udfordringer, bla. med akustik, at få arbejdsro og med at finde vej. Alt blev løst på en funktionel og dekorativ måde. Se mere om wayfinding.
-
Storrumskontor
Det kan virkelig være en udfordring at arbejde fra hånden i et 400 m2 stort fælleskontor. Det var udfordringen her, hvor en af de indretningsløsninger jeg gjorde brug af var disse mobile rumdelere med akustikdæmpende uldpolster. Se mere om akustikregulering.
-
Demensbyen
Plejecenter Bryghuset i Svendborg Kommune fik renoveret en gammel hestestald, som skulle bruges til forsamlingslokale. De gamle støbejernssøjler og de buede lofter blev bevaret. Min opgave blev farvesætning og belysning.
-
Mødelokale
Det tidligere borgmesterkontor blev indrettet i maritime blå farver og polstrede stole med egetræsryg. Billederne på væggen med indbygget akustikdæmpning har jeg dekoreret med collager af fotos fra Svendborg Kommune.
-
Skiltedesign
Design af skilte for Svendborg Kommune hvor en række afdelinger flyttede ind i lejede lokaler i en nabobygning til rådhuset. Skiltet viser tydelig vej, men er også et dekorativt element i en ellers kedelig opgang. Se mere om skiltning.
-
Ungekontakten
Det må ikke se kommunalt ud! Det var budskabet, da jeg skulle indrette Ungekontakten for Svendborg Kommune. For et skrabet budget skulle den tidligere maskinmesterskole omskabes til et rart og venligt sted, hvor unge med problemer trygt kunne henvende sig.